Livskriser og sorg
30 30 37 01 e-formular online booking
Kriser opstår på mange forskellige tidspunkter af livet og for det meste i forbindelse med, at store omvæltninger i livet, bliver for store. Det kan f.eks. være i forbindelse skilsmisse, afskedigelse, sygdom eller dødsfald, eller når du skal forholde dig til en ny position i livet f.eks. ved at skifte arbejde, blive forælder, blive pensioneret eller færdiguddannet. I forbindelse med ændringer som disse, kan du opleve, at du føler, at du har mistet kontakten til dig selv og din livskvalitet. Når der opstår en krise i ens liv, kan man reagere på mange forskellige måder. De typiske reaktioner er:
- At føle sig nedtrykt, vred og ked af det
- At opleve følelsesmæssig- og tankemæssig forvirring
- At opleve lavt selvværd
- At opleve en følelse af meningsløshed og tomhed
- At opleve indre uro og søvnløshed
- At få angstanfald og appetitforstyrrelser
- At opleve træthed og depressive reaktioner
- At føle trang til at isolere sig
- At føle manglende livsglæde
For nogle mennesker, er det tilstrækkeligt, at få hjælp og støtte af venner og familie i forbindelse med en krise i livet, mens andre mennesker har behov for professionel hjælp. For mange vil det være en god idé, at få professionel hjælp til, at komme igennem krisen, da det kan være svært for familie og venner, at give den rette støtte i forhold til dig.
Sorg
De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet, opleve en sorg i forbindelse med, at miste nogen eller noget, som de har haft en følelsesmæssig tilknytning til. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at miste et nærtstående familiemedlem eller ven, eller ved at miste arbejdsevnen, eller i forbindelse med en skilsmisse.
Når man er ramt af sorg, kan man opleve fortvivlelse, vrede samt dyb tristhed. Man kan også opleve, at man får hovedpine, manglende appetit eller følelsen af at være drænet for energi.
Det kan være en langvarig proces, at arbejde med sorg – da det kan være meget svært at slippe det, som man savner og se fremad i livet. Som tiden går, bliver det lige så stille muligt at acceptere tabet og man begynder stille at acceptere sin nye livsstil og se fremad.
For nogle mennesker kan det være rigtig svært at komme videre, og sorgen kan blive ved med at dominere ens liv længe efter tabet. I den forbindelse, anbefales det, at man søger hjælp hos en psykolog.
Hvad kan vi hjælpe med?
Uanset om du gennemgår en krise eller en sorg, vil vi kunne hjælpe dig med:
- At opnå selvindsigt i din livssituation og handle i overensstemmelse med dig selv
- At forstå dine følelser og reaktioner samt at bevare kontakten til dig selv
- At finde overskud i hverdagen og lære at se fremad mod en ny livsstilssituation
- At få overblik over uhensigtsmæssige tanker, og få værktøjer til at gøre op med disse