Carsten Simonsen
Cand.Psych.Aut
Mit navn er Carsten Simonsen og er autoriseret psykolog og medlem af psykologforeningen. Jeg har mange års erfaring, som klinisk psykolog, underviser og foredragsholder. Jeg arbejder med en bred vifte af problemstillinger, som vi mennesker kan udfordres af eksempelvis angst, kroniske smerter, lavt selvværd, behov for personlig udvikling, afklaring af fastlåste situationer, eller håndtering af livsudfordringer.
I samtalerne med mig, møder du en erfaren person, som er lyttende, konkret og undersøgende i respektfuldt samarbejde med dig. Min tilgang til at arbejde med mennesker er, at hvert menneske er særegen og stræber mod forståelse af sig selv. Jeg mener, at et hvert menneske kan foretage en række aktive valg, som kan berige deres liv og derved opnå nye muligheder i den givne ’her og nu’ situation. I samtaleterapien undersøger vi sammen muligheder og hvad der skal til, så du kan vælge ønsket retning i dit liv.
Min terapi bygger på anerkendte videnskabelige metoder som kognitiv terapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy), Metakognitiv terapi, eksistentiel terapi, hypnoterapi og EMDR terapi (Eye Movement Desensitization and Reprocessing. Hvert samtaleforløb tilpasses til dig og de konkrete problemstillinger og mål med terapien.
Som psykolog har jeg arbejdet forskellige steder; eksempelvis på Herlev Hospitals tværfaglige Smerteklinik, samt ’Projekt Genstart’ i Roskilde kommune, inden jeg valgte at fokusere på min egen praksis som selvstændig og underviser på Frederiksberg Hospitals tværfaglige Fibromyalgiteam.
Jeg deltager regelmæssigt i supervisiongrupper og videreuddanner mig løbende – særligt indenfor klinisk hypnose, Story telling og ACT (Acceptance and Commitment Therapi). Personligt er jeg gift på 34. år og har to voksne børn.
Jeg tilbyder primært individuel terapi (”face2face” eller online-terapi), supervisionsforløb, eller foredrag/oplæg. Det er muligt at få tider fra kl. 9 – 15 i hverdagene, onsdag er der mulighed for samtaler eftermiddag og online tider om aftenen. Jeg tager ikke imod lægehenvisninger. Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.
30 30 37 01 e-form online booking
Vores sekretær kan booke tider mandag til fredag mellem kl 8:00 og 18:00 på tel: 30303701.
Email: kontakt@psykologcenter1100.dk