Pårørende til alvorlig syg
30 30 37 01 e-formular online booking
Er du pårørende til en, der er alvorlig syg? Ingen tvivl at det kan være rigtig svært, at være alvorlig syg – men det kan også være rigtig svært at være en pårørende til en person med en alvorlig sygdom. Tanker som: “Hvad gør vi nu? Hvad kan jeg gøre? Hvad forventes der af mig? Hvad med børnene ? Hvordan skal jeg klare økonomien?”
De fleste pårørende oplever, at det forventes af dem, at de skal være stærke samtidig med, at de oplever en indre magtesløshed. Lige meget hvordan og hvorledes, at man vender og drejer situationen, så er det et stort og krævende stykke arbejde at være pårørende til en alvorlig syg. Som pårørende har man ofte mange følelser i klemme, som gør det svært at støtte den syge. Det er meget almindeligt at opleve blandede følelser i forhold til sig selv, sit liv og det syge medlem af familien. Man kan for eksempel mærke en irritation, og det kan opleves som en forbudt følelse, og man kan endda føle skyld og skam over at have en følelse af irritation. Man kan derudover tænke, at det er skamfuldt at tale om det med sine venner, da de måske kan dømme en. Det er helt almindeligt at have mange kontrastfulde følelser, som pårørende.
Derudover oplever man som pårørende et kaos omkring sig, fordi det kan være svært at kommunikere om de forventninger, som man har til hinanden. Derfor er det meget vigtigt, at man viser omsorg for hinanden, så meget som det er muligt og får talt om både de praktiske og de følelsesmæssige ting. Generelt set, er det vigtigt, at I deler krisen og at I får talt og lyttet til hinanden, at I stiller hinanden åbne spørgsmål og giver hinanden ærlige svar. Som pårørende forventes det også, at man støtter den syge, hvilket for mange kan være en stor opgave at rumme. Alle de daglige gøremål med børn, hjem, arbejde osv., plus at støtte den syge, kan være rigtig hårdt, og for mange er det en god idé at søge hjælp og støtte hos en psykolog.
Råd til dig som pårørende:
-
- Hvis du har brug for at tale eller spørge om, hvad det var lægen sagde, og samtidig føler dig til besvær, så er det vigtigt, at du ikke lytter til denne indre barriere, og i stedet kontakter sygehuset eller lægen og spørger.
-
- Orientér dig grundigt om sygdommen, dens behandling og bivirkningerne. Når du får informationer kan du forholde dig til dem, men når du ikke spørger så ulmer angsten inderst inde. Det dæmper angsten, når du spørger og får konkrete svar. Jo mere du ved om situationen, jo bedre kan du støtte den syge.
-
- Pas på med at tage beslutninger på den syges vegne. Tal med hinanden om, hvad I hver især har brug for.
-
- Giv udtryk for din mening, hvis den syge tager nogle beslutninger, du er uenig i. Brug din sunde fornuft, som du gør i andre sammenhænge.
-
- Lad være med at påtage dig det fulde ansvar for de praktiske opgaver. Det kan få den syge til at føle sig overflødig og mere syg end nødvendigt. I kan stadig være sammen om det praktiske bare på en anden måde.
-
- Lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Benyt dig af de muligheder, der findes for praktisk hjælp, og sig ja til den støtte, som familie og venner tilbyder.
-
- Tilgiv dig selv, hvis du ind imellem mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset, og ingen mennesker er perfekte. Du må tage ansvar for egne reaktioner, og tag en snak med en psykolog om, hvordan du kan håndtere følelser af frustration på mere konstruktiv måde. Tro ikke, at det er et nederlag, at søge professionel hjælp. Det er derimod et spørgsmål om, at vælge den bedste løsning i en presset situation.
-
- Pas på dig selv, så du har overskud til at give omsorg. Husk, at du er en vigtig støtte for den syge. Giv dig selv pauser. Selv om du ikke føler, at du har tid til noget som helst andet end pligter, lav en aftale med dig selv, at du skal holde fri, og gøre noget for dig selv. Det kan måske være at løbe en tur, at få noget motion, at få en halv dag i en spa, få en massage, gå til en hobby. Forsøg at få nogle positive oplevelser i hverdagen,
- Tal med andre om situationen – det giver dig ny energi. Sørg for, at du plejer dine egne venskaber og dine professionelle relationer. Lad ikke sygdommen overskygge det hele. Husk at sygdommen i familien er en del af dit liv, men ikke hele dit liv!
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, med nogle tilføjelser fra psykolog Anna Levi Palsvig.
Har du brug for hjælp?
Har du brug for professionel hjælp, kan du bestille en tid på tlf. 30 30 37 01 eller skrive en e-mail til kontakt@psykologcenter1100.dk