Angst
Hvad er angst?
Angst er en naturlig kropslig reaktion, men den kan også være en psykisk lidelse. I det kliniske verden, definerer man flere typer angst: panikangst, OCD, Generaliseret- og helbreds angst, social angst, fobisk angst, PTSD. Alle angst former har en række fysiske symptomer, som f.eks. hjertebanken, sved, muskelspænding eller omvendt tab af muskeltonus, hyppig vejrtrækning, svimmelhed, kuldegysninger eller rysten, ubehag i brystet eller maven, generelt utilpashed.
Som kropslig reaktion, angst opstår, når man føler sig truet, og derfor går den i gang med at gøre sig klar til kamp eller flugt. Det er en almindelig kropslige reaktion til det, som opleves som truende i ens omverden.
Men angsten kan opstå i helt neutrale situationer, for eksempel, når man blot gå på gaden eller vasker op. Overdrevet angst kan opstå i situationer at man sidder fast i en elevator eller tager rulletrapper. Naturligvis, kan angst reaktioner kan også opstå under voldsomme hændelser som f.eks. overfald, overgreb eller krig men angsten kan også opleves mange år efter (PTSD – læs nedenunder)
Omkring fem procent af den danske befolkning lider af et eller andet form for angst. Du kan teste dig selv for angst symptomer her.
Angst typer:
Panikangst
- Panikangst er, når et angstanfald opstår uventet og voldsomt uden, at det er knyttet til bestemte situationer eller genstande.
Social angst
- Social angst er kraftig ubehag ved at deltage i forsamlinger, hvor store grupper af mennesker samlet og blot andre mennesker er tilstede. Man kan frygte, at andre vil synes, at man er til grin eller være bange for, at man kommer til at rødme, svede eller får rystende hænder, og at de andre vil se det.
OCD
- OCD er, når en person er præget af tilbagevendende tvanghandlinger og tvangstanker. Tvangstanker kan være meget angst provokerende, så som at blive syg eller at gøre andre syge, at gøre nogen fortræd eller at sige noget upassende. Der findes forskellige former for OCD, men det, der er fælles ved alle former, er, at tankerne gør en angst, og man kan eliminere dem ved at gøre nogle handlinger, som ikke nødtenvigvis giver mening, men som mindsker angsten. Disse tvanghandlinger kan være alt fra at checke igen og igen, at døren er lukket, eller komfuret er slukket; at vaske hænder utallige gange; at gentage særlige ord igen og igen. Man kan også have en OCD, som har fokus på ens vigtigste relation (ROCD): man kan spekulere over, om den er den rigtige og være bange for at gøre noget, som resulterer i, at man man bliver forladt.
Fobier
- Fobier kaldes også “fobisk angst”. Den kommer kun til syne i specifikke situationer, som i realiteten ofte ikke indebærer en reel fare. For eksempel, kan man have en fobi for helt ufarlige edderkopper, for mus eller snegle. Dette er også årsagen til, at de fleste, som lider af fobier, ihærdigt prøver at undgå de situationer, som udløser angsten. Man kan også have en fobi for lukkede rum eller fobi for åbne områder.
Generaliseret angst
- Generaliseret angst er, når man generelt er mere bekymret, end der egentlig er grund til. Man kan bruge meget af tiden på at bekymre sig om alt muligt. Man kan være optaget af “Hvad hvis xx og xx sker”, og man kan også tænke på de værste mulige scenarier, som i realiteten sjældent sker, når det kommer til stykket, det kalder man også “katastrofetænkning”.
Helbreds angst
- Helbreds angst er, når man frygter og tror, at man har en eller flere alvorlige fysiske sygdomme. Normale krops-fornemmelser overfortolkes – og man accepterer ikke lægernes ord for, at der ikke er en fysisk forklaring på det, som man føler.
PTSD
PTSD kommer fra Engelsk Post Traumatic Stress Disorder. Denne type angst kan fremstå mange år efter man har oplevet en eller flere voldsomme begivenheder. PTSD kan være voldsom og markant forringe livskvaliteten.
Gode råd til dig med angst:
- Få din søvn og spis sundt
- Få motion, bevæg dig: dans, løb eller gå energisk
- Få dagslys, eventuelt i forbindelse med motion
- Undgå stress i din hverdag
- Vær nærværende i det du gør: mindfulness
- Hav fokus på din vejrtrækning
- Undgå te (sort, grøn, hvid), alkohol, kaffe og energidrinks
- Gør ting, som betyder noget for dig
- Læs og lær om din angst
- “Tal med” din angst
- Skriv et brev til din angst
- Omgiv dig af et godt og støttende miljø
- Søg hjælp hos psykolog
Gode råd til pårørende:
- Det er vigtigt, at du lytter til personen. Spørg ind til, hvad der fortælles, prøv at forstå personens situation, vis gerne medfølelse, og at du forstår, hvad personen mener.
- Det kan også være en god idé, at læse og få mere viden om angst.
- Undgå at klare alting for den angste. Det er bedre, at du støtter personen i at gøre små fremskridt i stedet for at beskytte personen fra det, som fremkalder angsten.
- Hvis den angste går i terapi, kan du spørge, om du må være med som gæst, så du kan se, hvordan behandlingen foregår og stille spørgsmål til psykologen.
- Fortæl den angste, at du er der til at tale med, hvis personen har behov for det. Respekter dog også, hvis den angste har lyst til at tale om noget andet.
Har du brug for hjælp fra en professionel?
Du kan booke en tid hos en af vores psykologer eller vores psykoterapeuter 7 dage om ugen. Noter venligst at vi ikke tager imod lægehenvisninger, men alle vores psykologer er dækket af private forsikringer. Vi har tid til at se dig inden for 1-2 dage.